Nye indlæg

 

Uddannet Træner 2 under DIF og DRF

11-10-2015
For et år siden startede jeg på denne uddannelse og her på sidste modul i dag kan jeg nu kalde mig Træner 2 uddannet efter bestået teknisk test med 81 % (Skulle beståes med minimum 65 %), bedømmelse af undervisning og bestået skriftlig eksamensopgave, som løb op i 11.000 ord. Dette kan jeg sammen med 8 andre ud af de i alt 11, vi startede på uddannelsen.

Det har været en længere proces med et fantastisk udbytte. Både Træner 1 og Træner 2 er jo betalingsuddanelser som giver trænere kompetencer til at undervise og udvikle fremtidens ryttere. På Træner 1 var der fokus på ryttere til og med LC niveau, mens Træner 2 har været til og med begyndende MB niveau. Det var været lærerigt og utrolig spændende med igen meget kompetente og dygtige undervisere.

Med Træner 2 uddannelsen har kompetencer som:
• Viden om rytterens anatomi og analysere rytterens basisopstilling
• Identificere rytterens fysiske svagheder/ubalancer/asymmetri og kende metoder til korrektion af disse
• Anvende og analysere grundlæggende ridetekniske aspekter ud fra simple bio - mekaniske betragtninger

• Viden om den korrekte uddannelse af hesten jf. træningsskalaen
Herindunder:
• Hvad er løsgørende øvelser og hvad er samlende øvelser?
• Hvilke trin er der i hestens uddannelsesskala og hvad er formålet med den?
• Hvad er takt, bæring, løsgjorthed, smidighed, samling?
• Hvordan udføres de forskellige øvelser på hestens uddannelsesskala?
• Forstå longering i forhold til uddannelse af hesten og som brug i undervisning.

• Forklare og Igangsætte træningstime for hest og rytter med fokus på grundridning og hestens uddannelsesskala
• Identificere og analysere gængse fejl og begrunde typiske løsninger
• Udfærdige og anvende en mental træningsplan for konkurrencerytteren med viden om mental træning og selvtillid
• Praktisk kendskab til øvelse i afspænding – og visualisering
• Viden om rytter-fysiologi, anatomi og muskler samt viden om rytterens fysiologiske udvikling og træning

Og meget meget mere.

Det har givet et kæmpe udbytte og jeg fortryder ikke de penge, jeg har brugt på at tilegne mig denne nye viden.
Dette betyder også fornyelse i min undervisning fra årsskiftet, som jeg ser meget frem til at præsentere for mine ryttere, så de kan blive endnu dygtigere.
Jeg vil gerne takke de tre elever, der ønskede at hjælpe mig og deltage i min afsluttende opgave over tre undervisningsgange. Også tusinde tak til alle mine medkursister. Det har været både sjovt og lærerigt at lære jer at kende. Det er fedt at dele oplevelser og dele træningserfaringer, meget lærerigt at spare med andre undervisere. Og selvfølgelig stor tak til alle underviserene på uddannelsen, som hele vejen igennem har været en stor inspiration.
Jeg ser frem til at udnytte mine nye kompetencer og blive en endnu dygtigere i underviser!
 
 
 
Bedømmelse af undervisning. Her mødte jeg Amalie og hendes høje hest,
som havde dannet par i 2 uger.
Underviserne havde valgt, at jeg skulle udfordre hende i versader.

Kategori: 2015

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Julie Marie Albrecht Jensen  | Tlf.: +45 29452809 | JJDressagemail@gmail.com