Nye indlæg

 

Træner 2 - fjerde modul

02-06-2015
Så startede uddannelsen hos DRF. Jeg havde virkelig set frem til denne weekend, da der var flere spændende emner på programmet.
 
Vi startede fredag eftermiddag med oplægsholder Camilla Wessel, som introducerede os for den eksamensopgave, som vi skal aflevere inden sidste modul til oktober.
 
Senere stod det på longering i både teori og praksis. Her gjorde berider Mette Svare Ehlers fra Katrinelund et godt arbejde, hvor vi også fik super gode træningstips og løsninger på forskellige problemer i forhold til heste i longe og hvor meget, det kunne gavne ridningen. Super lærerigt!
 
Lørdag morgen starte med Dyrelæge Margit Ørum. Stor respekt til denne dame, som virkelig forstår at gøre et godt arbejde i hesteverdenen. Etik og hestevelfærd, træningsmetoder og sydomslære var bare noget af det gode stof, vi fik med derfra.
 
Senere stod den på fysisk træning af rytter i både teori og praksis. Her var det dressurdommer Weche Wessel, der stod for undervisningen. Spændende at høre, hvordan træner man problemer som skævhed i kroppen, hulryggede ryttere og indadgående hæle og hvad skal der til for at rette de skavanker, som oftest er tegn på manglende styrke.
 
Søndag stod i springningens tegn. Jeg troede, jeg ville få en ikke så brugbar dag, da mit fokus er dressuren, men der tog jeg fejl. Berider og tidligere pony landstræner Lars Terkildsen, som også har været med til at udforme den nye berider uddannelse, gjorde dagen utrolig lærerig. Rigtig mange gode dressurtips og træningsmetoder fik jeg med hjem herfra. Vi havde først teori og derfor fik vi stillet to ekvipager til rådighed. Må tage hatten af for Lars, der formåede at give os meget brugbart med hjem.
 
Meget lærerigt fjerde modul, hvor jeg allerede ser meget frem til femte, som foregår i Roskilde.
 
Lars der belærer os med forskellig bomtræning og hestens måde at bevæge sig på samt rytterens måde at takle det.

Kategori: 2015

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Julie Marie Albrecht Jensen  | Tlf.: +45 29452809 | JJDressagemail@gmail.com