Nye indlæg

 

Dressurkursus 2015

30-03-2015
JJ Dressage inviterer til et lærerigt tre dages kursus med dommerbedømmelse fredag, evaluering lørdag og undervisning på baggrund af evalueringen søndag.
Kurset er rettet mod ryttere på D og C-plan fra LD til MB.
Bedømmelsen vil blive foretaget af dommer: Helle Holst Pedersen.
Helle er C-dommer og har været dommer i knap 10 år. "Det jeg lægger særlig vægt på er træningsskalaen med Takt, løsgjorthed, accept af bid, spændstighed, ligeudretning og samlingsgrad. Niveauet for disse er, afhængig af niveau for hest og rytter. Men for mig er det meget vigtigt at hesten går fremad i et tempo, der gør at det ser energisk ud og at hesten ser ud til at syntes at "opgaven" den er sat på, er en den kan klare. Rytteren skal også udstråle glæde ved ridningen og et smil skader jo aldrig....
Det er også vigtigt at rytteren rider præcist og laver øvelserne korrekt. Giver sig tid til at ride de enkelte øvelser. Feks skal 10 meter volter ikke være hverken 7 eller 15 meter.
Der kan jo opstå situationer hvor hesten ikke reagerer som forventet, og her er det vigtigt for mig at rytteren ikke bliver vred på hesten, men forsøger at komme rundt på bedste måde, så hesten ikke får en dårlig oplevelse. Det skal dog ikke forstås sådan at rytteren ikke må korrigere hesten. Men det må ikke være voldsomme korrektioner, med spark og træk i tøjlen.
Så sagt kort: Ro, energi, fremaddrift og præcision."

Undervisning og evaluering vil blive foretaget af uddannet træner: Julie Jensen.
"Jeg lægger stor vægt på rytterens balance og fornemmelse for ridningen. Jeg mener ikke, at man kan fokusere på hestens formåen, hvis rytteren ikke er "i orden". Ekvipagen skal udvikle sig sammen og der er kun én, der kan give hesten de signaler, der skal til og det er den selvdisciplinerede rytter. Herefter er det vigtigt, at hesten også er i balance og virker glad for det arbejde, der kræves."


KURSUSFORLØBET:

Evalueringen vil tage højde for både rytter, hest og ekvipage, du får dermed det optimale ud af kurset.
Fredag rides et ønsket program, som bliver optaget og bedømt af både C-dommeren og jeg.
Dommeren og jeg vil sammen evaluere hver ekvipage, hvorefter jeg tager evaluering op med selve rytteren og eventuelt forældre, hvis ønsket. Jeg vil se nærmere på både rytterens og hestens styrker og svagheder og hvad, der skal ekstra fokus på. Vi ser programmet igennem sammen, evaluerer og hvis nødvendigt, tester jeg rytteren i kategorier som balance, koordination m.m.
Undervisningen dagen efter vil tage udgangspunkt i dette.

Du får flere brugbare redskaber med hjem samt en viden omkring, hvad du har brug for at træne og hvordan.

Kurset vil foregå hos JJ Dressage, Heimdalsvænget 3, 4060 Kirke Såby.
Der vil være en 20x60 opvisningsbane (selvfølgelig med mulighed for at starte 20x40 klasser) samt 20x40 opvarmningsbane til rådighed. Der bliver sat ekstra tid af til hver ekvipage, så både dommeren og jeg får tiden til at bedømme. Dermed bliver opvarmningsbanen og parkeringspladsen ikke trængt.
 
Se billedet for tilmelding
 

Kategori: 2015

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Julie Marie Albrecht Jensen  | Tlf.: +45 29452809 | JJDressagemail@gmail.com