Nye indlæg

 

Solero vinder LB1 debut!

01-02-2015
Efter en lille stævnepause henover vinteren, var det tid at komme ud igen. Officielt fylder alle heste et år ældre pr. 1 januar, og det betyder, at Solero nu er 5 år. Jeg tænkte derfor, det var tid at prøve kræfter med et nyt niveau.
Solero er blevet meget mere sikker i mange øvelser, hvilket kun gør, vi udvikler os rigtig meget for tiden. Jeg så derfor ekstra meget frem til at starte i denne weekend.
Jeg havde meldt til LC2 og LB1 til D-stævnet på MSR.
tingene tegnede sig dog ikke særlig godt op til. I onsdags meldte min krop sig pludselig syg henover natten, hvilket har gjort, jeg kun har haft det halve af det overskud, jeg plejer. Øv øv. Yder mere var der 1 time og 40 min. mellem mine starter, trods jeg startede den yngste hest og to før mig, ikke skulle starte klassen før. Utrolig ærgerligt der ikke blev taget mere hensyn, men vi måtte tage det, som det kom.
Hosten hang stadig godt i lungerne i opvarmningen til LC2. Desværre tror jeg, det var lidt for længe siden, jeg havde været ude at starte. Min krop var fuld af nervøsitet, hvilket hæmmede mig lidt, desværre kom det med ind på banen. Det var dog utrolig positivt, at banen ikke skræmte ham. Han tog det så flot og kiggede kun lidt. Det blev til 68,1 %, hvilket var super fint, var dog ikke helt tilfreds med min egen præstation. Eleverne stod også klar til at påpege de fejl, jeg selv er efter dem med, men selv træneren kan lave fejl, når nervøsiteten overtager. Efter at havde set videoen, har de dog været lidt for hurtige, men det kan de få af vide på tirsdag ;-)
Man bliver dog lidt stolt af dem!
Jeg endte lidt over midten i et stort og stærkt felt.

Så gjaldt det LB1. De var desværre kommet godt bagud i tidsplanen, så han fik en smule for meget opvarmning og trætheden meldte sig også hurtigt. Programmet var bestemt mere velredet, hvor der kom mere bæring på ham og samling. Det gik til tider lidt ud over næsen, som kom lidt for langt ind enkelte gang, men med styrke skal det nok blive meget bedre. Han var dog stadig svær at holde til ilden, så benene måtte på ekstra arbejde endnu engang.
Det var dog det hele værd, da programmet med afsluttet med et smil og procenten lød på 70,1 %, hvilket i sidste ende rakte til en delt første plads.
 
Meget stolt af ham den flotte sorte i dag, som også fik mange flotte kommentarer fra dommerne med på vejen.
Træning er der dog masser af forude både for hest og rytter sammen, men vi har tiden med os.
Ser meget frem til næste stævnestart!
 
 

Kategori: 2015

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Julie Marie Albrecht Jensen  | Tlf.: +45 29452809 | JJDressagemail@gmail.com