Nye indlæg

 

Med opture følger nedture

04-11-2013
Jeg var d. 3 november ude at starte en ungrytter kür til landstævnet på Heslegård Sportsrideklub.
Først var vi bange for, vi ikke kom af sted, da de havde lovet et slemt blæsevejr, men det var heldigvis ikke så slemt, så vi ikke kunne køre.
Da Heslegård ligger én times kørsel væk, havde jeg fået en fra gården til at labe lydprøve for mig, hvilket jeg nok ikke skulle havde gjort.
Men jeg var i det hele taget en smule mere nervøs end jeg plejer at være, da det var et landsstævne samt kür, hvor alting lige skal klappe til musik jo, jeg havde desuden selv siddet og lavet musik til programmet, så det var ekstra spændende at få prøvet det af.

Unico gik egentlig fint på opvarmningen, selvom der var lidt kaos, da mange af dem fra forrige klasse fyldte i ridehuset, da de skulle til præmieoverrækkelse på hest og efterfølgende fik lykønskninger i opvarmningsridehuset.
På et tidspunkt begynder mit hårpynt desværre at side løst og er der noget, der kan få mig ud af den, er det noget, der sidder løst - hat, hårpynt, hansker, alt!
Så jeg prøvede at få rette den, men desværre uden held.
Da jeg endelig kom ind på banen og musikken satte i gang, var det ALT for lavt, jeg kunne dårligt høre det selv, så ægerligt!
Så mens jeg irriterede mig over hårpynt og musik, blev jeg ukoncentreret og Unico med. Det bestød vi fik et par fejl hist og pist og jeg i det hele taget ikke følte, det var et godt program, jeg havde redet. Øv, hvor var jeg skuffet!

Mine point var godt spredt. Red 61, knap 65 og 67, så det var et meget spredt felt. Endte med 65,5 %, hvilket jeg som sådan godt kan være godt tilfreds med, men ridtet bliver jeg aldrig tilfreds med, øv hvor var det ærgerligt! Især også med musikken!
Men med opture følger nedture, så nu håber jeg på, at komme godt igen næste gang, selvom der er noget tid til, vi skal ud at starte igen, da jeg tager på ferie i 14 dage sidst i November. Men vi øver os helt sikkert så godt vi kan indtil næste stævne!

Kategori: 2013

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Julie Marie Albrecht Jensen  | Tlf.: +45 29452809 | JJDressagemail@gmail.com