|
|
|
Fantastisk tur i Birkerød23-03-2014 Jeg var i formiddags til stævne i Birkerød, hvor vi havde en helt utrolig god tur! Dagen startede tidligt og selvom, det var hårdt at stå op, fik jeg overholdt tidsplanen og vi kom af sted mod Birkerød, som desværre ligger et godt stykke fra os. Jeg har kun startet i Birkerød to gange og har disse gange haft to gode ture, så jeg så selvfølgelig frem til forhåbentlig at få endnu en af disse. Der var kun tre startende i klassen Prix St. Geroge, som jeg skulle ride, hvor jeg skulle starte sidst. De forgående ryttere red henholdsvis 61 og 62 %, hvilket jeg ikke vidste, før jeg red på banen. Unico gik super godt på opvarmningen, og vi var derfor helt i gear, da vi red ind på banen. I starten var han meget spændt, og jeg var lidt bange for, han ville hoppe for den mindste lyd, men det gjorde han heldigvis ikke. Da vi først var kommet i gang med programmet, koncentrerede han sig 100 % om mig, og det var en fornøjelse at ride rundt på ham. Han gjorde alt til punkt og prikke! Jeg var godt tilfreds, da jeg hilste af og havde en forhåbning om 65 %. Der gik ikke længe, mens jeg skridtede af, inden min far kom løbende med armene i vejret og sagde, jeg havde vundet og med hele 69,6 %. HOLD DA OP! Det var jo helt vildt! Jeg troede heller ikke helt på det, før jeg fik kigget på drf live efter præmieoverraskelsen samt fik reg Ceres vender hjem igen22-03-2014 I går havde jeg haft Ceres i ridning i en måned. Måneden er forløbet over forventning, og Ceres er rigtig lærenem! Mathilde og hendes familie kom derfor i dag for at tage Ceres med hjem, hvor hans udvikling nu skal forsætte med hende på ryggen - selvfølgelig med hjælp fra mig. Selvom vejret var lidt vådt, fik Mathilde undervisning inden, de kørte. Ønsker Mathilde og Ceres alt held og lykke i fremtiden, men vil selvfølgelig holde skarpt øje med dem og vil hjælpe fra sidelinjen, så de udvikler sig i den rigtige retning ;-)
Her er et billede af det fine par
Solero med rytter14-03-2014 I torsdags var vi ude med Solero for at han igen skulle i gang. Selvom han var lidt utålmodig og fræk under opsadling og transport, så man tydeligt hvordan han nød at arbejde igen! Om en uges tid skal jeg op på stjernen for første gang, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Her er et billede fra hans første tur under rytter siden December
En lille overraskelse11-03-2014 I mandags fik vi en ny hest i stalden eller rettere sagt, så fik vi ham at se! Malou folede nemlig lidt tidligere end forventet og sikke en fin overraskelse. Det blev et dejligt hingsteføl med to små hvide sokker og en stor hvid stjerne i hovedet, så smuk! Jeg er allerede godt i gang med at tænke på navne, men man bliver lidt distraheret af hans søde sind ;-) Her er lidt billeder af ham
Et velkommen og et farvel06-03-2014 I forgårs fik vi en ny hest i stalden. Noesminde Malou, som er en skøn hoppe efter Blue Hors Romanov, der er en i fol med Blue hors Zatchmo og skal fole her sidst i marts, hvilket selvfølgelig er virkelig spændende, da det er længe siden, vi har fået føl! Dette betød desværre også et farvel til vores sidste Frederiksborg, nemlig vores egen Elstedgaards Bolero. Han skal til Jylland og igen udnytte sidst store potentiale som avlshingst, hvilket vi ikke har fået gjort siden, jeg begyndte at ride landsstævner på pony. Vi glæder os til at følge ham i hans rette element! Og vi glæder os også rigtig meget til at få føl og vi er selvfølgelig spændte på kønnet og er allerede begyndt at tænke på navne ;-)
Malou lige ankommet Bolero på fold
Tilmeldt træner 1 uddannelsen03-03-2014 Jeg har netop tilmeldt med Træner 1 uddannelsen under Dansk Rideforbund. Da jeg ønsker at udvikle mine undervisningskompetencer, var det en rigtig god måde at gøre det på. Første del af uddannelsen starter sidst i marts, så det er lige om hjørnet. Dette betyder desværre også, jeg må opgive mit københavnsmesterskab i år, da det ligger samme weekend. Jeg glæder mig dog utrolig meget til at få nye redskaber at arbejde med. Facebook side11-02-2014 Jeg har for ikke så lang tid siden oprettet en facebook side for dem, som ønsker at følge med i hverdagen med hestene lidt oftere. Ydermere ønsker jeg at komme ud til så mange så muligt, da opmærksomhed er nøglen til at opfylde ønsket om flere sponsorer. Like og følg gerne siden:
Super godt stævne på AAGS09-02-2014 Jeg var i går ude at starte stævne på Ågerupsgaards Rideklub, hvor jeg skulle starte Prix sankt George, hvilket jeg ikke har startet i længere tid. Da det er en sværhedsgrad 5, er det selvfølgelig sværere at få store point på gamle Unico, men han er blevet meget mere øvelsesstærk, og jeg valgte derfor at starte denne klasse. Allerede fra starten på opvarmningen skulle der ikke meget til før, han sprang og løb lidt. Folk der klappede, folk der gik lidt hurtigt eller en hest, der kom i fri galop mod ham. Skøre hest ;-) Men da han først havde kruttet lidt af, gik han super fint på opvarmningen og timing var helt rigtig! Unico gik et super godt program! Kun én enkelt lille smutter, ellers ingen store fejl. Her skal især indridning og udridningsparaden samt galoppirouetterne fremhæves! Trods dommeren ikke valgte at give de helt store point for de gode ting, hvilket selvfølgelig også er sværere i denne sværhedsgrad, endte jeg alligevel på 63,2 %, hvilket var en helt okay procent, selvom jeg godt kunne havde ønsket mere. Unico var dog en stjerne i mine øjne, og vi har helt klart forbedret os siden sidst.  Min søde veninde Karen valgte at bruge sin lørdag aften på at komme ud at se og støtte mig. Altid rigtig dejligt med support! Det er også hende, der har taget dette billede fra op Første afdeling af Kbh-mesterskaberne19-01-2014 Første afdeling blev i går afholdt på Holte Sportsrideklub som sidste år. Unico har haft en lille vinter pause, så vi var ikke sikker på, han blev klar. Men tiden kom og vi meldte til lige inden tilmeldingsfristen. Han gik faktisk rigtig fint på opvarmningen trods formen. Han var dog lidt frisk, og der skulle ikke meget til at hidse ham lidt op, hvilket jeg også mærkede på banen. Det kostede desværre dyrt i flere øvelser, da han tændte lidt af. Men alt i alt var jeg okay tilfreds med årets første præstation. Jeg er endnu ikke sikker på, hvor mange point vi får med videre til næste runde, men jeg skal helt klart have revanche næte gang! :-) Domæne08-01-2014 Den første nyhed her i 2014 har slet intet med mine skønne heste at gøre. Nej, jeg har valgt at købe et domæne. Min hjemmeside vil derfor fremover blive fundet på: www.DressurrytterJulieJensen.dk <
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
>
|
|
|
|
|